Den 16. april 2009 sendte TV2's forbrugerprogram Basta et indslag om Mønthuset Danmark. Hvis du ikke nåede at se det, kan du se det over internettet her:
http://programmer.tv2.dk/basta/article.php/id-21742440.html
torsdag den 4. februar 2010
Sidens indhold
På denne hjemmeside kan du læse følgende artikler:
1) Hvad er Mønthuset Danmark – og hvad er problemet?
2) Alternativer til Mønthuset Danmark (- andre steder at handle)
3) Jeg er i knibe – hvad gør jeg? Få løst dine problemer med Mønthuset
4) Problem 1: markedsføringen
5) Problem 2: kundekartoteket og kundekontakten
6) Problem 3: priserne (klik evt. på "ældre indlæg" for at læse dette indlæg)
Alle informationer på denne hjemmeside er dokumenterede. Du er meget velkommen til at kontakte mig med spørgsmål og kommentarer på serano1976@gmail.com.
1) Hvad er Mønthuset Danmark – og hvad er problemet?
2) Alternativer til Mønthuset Danmark (- andre steder at handle)
3) Jeg er i knibe – hvad gør jeg? Få løst dine problemer med Mønthuset
4) Problem 1: markedsføringen
5) Problem 2: kundekartoteket og kundekontakten
6) Problem 3: priserne (klik evt. på "ældre indlæg" for at læse dette indlæg)
Alle informationer på denne hjemmeside er dokumenterede. Du er meget velkommen til at kontakte mig med spørgsmål og kommentarer på serano1976@gmail.com.
Hvad er Mønthuset Danmark - og hvad er problemet?
Denne hjemmeside er ment som en advarsel mod Mønthuset Danmark og deres forretningsmetoder. En del danskere har allerede haft problemer med dette firma, og her på hjemmesiden kan du læse om disse problemer. Du kan også få gode råd, hvis du er én af dem, som har problemer med firmaet – og så kan du læse, hvor du i stedet kan købe dine mønter, hvis du gerne vil gøre det på en nemmere, billigere og mere sikker måde end hos Mønthuset.
Men først og fremmest: Hvad er Mønthuset Danmark? Det er et postordrefirma af en anselig størrelse, som har specialiseret sig i at sælge mønter og medaljer til den brede befolkning. Omsætningen i 2006 var på små 159 millioner kroner *). Firmaet er internationalt. Det udgør en del af Nordic Moneta-gruppen, som har filialer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Holland. Ejeren er Det Finske Møntværk.
Mønthuset Danmark har intet med Danmarks officielle møntfabrik, Den Kongelige Mønt, at gøre.
Mønthuset Danmarks strategi er at investere mange millioner kroner i husstandsomdelte reklamer for urealistisk billige erindringsmønter, som Mønthuset reelt sælger med tab. Formålet er at skaffe en stor database med kundeoplysninger. Når interesserede kunder først er registreret, vil Mønthuset henvende sig til dem telefonisk og skriftligt igen og igen med forskellige tilbud om at købe mønter og medaljer, og en del af disse tilbud vil være alt andet end billige sammenlignet med markedspriserne på tilsvarende mønter.
Mønthuset Danmark vil gerne sælge dig mønter i serier. Dvs at du køber første mønt / medalje til en nogenlunde rimelig ”særpris”, mens de efterfølgende generelt er meget dyre. Du kan til enhver tid holde op med at samle på serien, men Mønthuset har naturligvis interesse i at holde dig fast som samler – ellers tjener de ikke nok. Mange mennesker er ikke klar over, at de ved køb af en enkelt mønt samtidig accepterer at begynde at samle på en hel serie. Læs altid det med småt grundigt! – Eller køb dine mønter et andet sted, hvor reglerne er gennemskuelige og priserne realistiske.
I min research under arbejdet med denne hjemmeside – og i min egenskab af formand for Sydfyns Møntklub – har jeg hørt om og registreret en lang række problemer, som folk, der handler med Mønthuset, har oplevet. Det kan fx være:
- at man ikke kan få Mønthuset til at holde op med at kontakte sig
- at man betaler alt for meget for de ting, man køber hos Mønthuset, sammenlignet med markedsprisen
- at beskrivelsen af mønter og medaljer er mangelfuld eller meget let at misforstå
- at man uopfordret får tilsendt mønter fra Mønthuset, som man ikke har bestilt
- at uønskede mønter, som man returnerer til Mønthuset, på mystisk vis ikke når frem
… og så videre. Læs om det hele her på hjemmesiden – alt er dokumenteret. Og overvej så, om du virkelig har lyst til at handle med Mønthuset Danmark.
Noter og kilder til dette afsnit:
*) ”Tjener kroner på plat”. Ekstra Bladet 21/7-2007
Men først og fremmest: Hvad er Mønthuset Danmark? Det er et postordrefirma af en anselig størrelse, som har specialiseret sig i at sælge mønter og medaljer til den brede befolkning. Omsætningen i 2006 var på små 159 millioner kroner *). Firmaet er internationalt. Det udgør en del af Nordic Moneta-gruppen, som har filialer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Holland. Ejeren er Det Finske Møntværk.
Mønthuset Danmark har intet med Danmarks officielle møntfabrik, Den Kongelige Mønt, at gøre.
Mønthuset Danmarks strategi er at investere mange millioner kroner i husstandsomdelte reklamer for urealistisk billige erindringsmønter, som Mønthuset reelt sælger med tab. Formålet er at skaffe en stor database med kundeoplysninger. Når interesserede kunder først er registreret, vil Mønthuset henvende sig til dem telefonisk og skriftligt igen og igen med forskellige tilbud om at købe mønter og medaljer, og en del af disse tilbud vil være alt andet end billige sammenlignet med markedspriserne på tilsvarende mønter.
Mønthuset Danmark vil gerne sælge dig mønter i serier. Dvs at du køber første mønt / medalje til en nogenlunde rimelig ”særpris”, mens de efterfølgende generelt er meget dyre. Du kan til enhver tid holde op med at samle på serien, men Mønthuset har naturligvis interesse i at holde dig fast som samler – ellers tjener de ikke nok. Mange mennesker er ikke klar over, at de ved køb af en enkelt mønt samtidig accepterer at begynde at samle på en hel serie. Læs altid det med småt grundigt! – Eller køb dine mønter et andet sted, hvor reglerne er gennemskuelige og priserne realistiske.
I min research under arbejdet med denne hjemmeside – og i min egenskab af formand for Sydfyns Møntklub – har jeg hørt om og registreret en lang række problemer, som folk, der handler med Mønthuset, har oplevet. Det kan fx være:
- at man ikke kan få Mønthuset til at holde op med at kontakte sig
- at man betaler alt for meget for de ting, man køber hos Mønthuset, sammenlignet med markedsprisen
- at beskrivelsen af mønter og medaljer er mangelfuld eller meget let at misforstå
- at man uopfordret får tilsendt mønter fra Mønthuset, som man ikke har bestilt
- at uønskede mønter, som man returnerer til Mønthuset, på mystisk vis ikke når frem
… og så videre. Læs om det hele her på hjemmesiden – alt er dokumenteret. Og overvej så, om du virkelig har lyst til at handle med Mønthuset Danmark.
Noter og kilder til dette afsnit:
*) ”Tjener kroner på plat”. Ekstra Bladet 21/7-2007
Alternativer til Mønthuset Danmark
De mønter, som man kan købe hos Mønthuset, kan man også sagtens finde andre steder. Lidt anderledes kan det forholde sig med medaljerne – læs mere om det længere nede i denne sektion.
Danske erindringsmønter præges på Den Kongelige Mønt, og her kan man også købe de nyere udgivelser over internettet. Alt hvad du skal bruge er et dankort. Det er fuldstændig sikkert at handle hos Den Kongelige Mønt, og selv om du både skal betale lidt mere for mønterne (prisen svarer til bankernes udsalgspris) og porto, så kan du til gengæld være sikker på, at Den Kongelige Mønt ikke generer dig med telefonopkald og tilbud med posten. Husk – når Mønthuset sælger en 100 kr erindringsmønt til pålydende værdi, så taber de penge for hver eneste solgte mønt. Når de sælger den så billigt til dig er det for at få fat i din adresse, så de kan kontakte dig med andre – og væsentlig dyrere – ”tilbud”.
Link til Den Kongelige Mønt: https://www.kgl-moent.dk/dkm/dk/specialdoc.nsf
Den Kongelige Mønt udsender elektroniske nyhedsbreve, før der sendes nye mønter på gaden. Hvis du har en emailadresse, kan du modtage disse nyhedsbreve, og du tilmelder dig her: https://www.kgl-moent.dk/C12571300036FD92/dlgEmail?OpenForm
Mange banker tilbyder også, at du kan bestille nye erindringsmønter hjem gennem dem. Her skal du blot vide på forhånd, hvad det er for en konkret mønt, du gerne vil bestille. Det er bedst at bestille 1-2 uger før mønten udkommer. Prisen du betaler i en bank svarer til Den Kongelige Mønts pris, men du slipper for portoen. Nogle små bankfilialer er ikke meget for at bestille mønter hjem. Kommer du ud for dette, så gå ind i enhver anden større bankfilial – du behøver normalt ikke at være kunde i banken for at kunne bestille en erindringsmønt.
Mønthandlere har som regel både nye og gamle jubilæumsmønter. Her betaler du naturligvis lidt mere end i banken, fordi mønthandleren har en forretning, som skal løbe rundt. Mønthandlere kan findes ved at slå op i telefonbogen, på http://www.krak.dk eller på internettet, fx i links-sektionen på hjemmesiden http://www.montforum.dk. Hvis du er til auktioner på nettet kan du også købe dem dér, fx på den danske http://www.qxl.dk.
Når det gælder de medaljer, som Mønthuset Danmark sælger, så er problematikken lidt anderledes. De fleste af disse medaljer er nemlig præget af et privat firma kun for Mønthuset, og det betyder, at du kun kan købe dem gennem Mønthuset. Du har dog ofte mulighed for at finde dem på brugtmarkedet, hvor de ofte sælges til markant lavere priser end hos Mønthuset. Prøv for eksempel på http://www.qxl.dk, den danske netauktion. Det er også muligt at finde disse medaljer ved at spørge hos forskellige mønthandlere. En medalje fra Mønthuset koster normalt over 600 kroner, men kan typisk købes på brugtmarkedet for omkring 100 kr.
Der udgives ret få officielle medaljer i Danmark (med ”officiel” menes, at de er præget på Den Kongelige Mønt på statens bestilling). For at finde dem skal du lede hos mønthandlere eller på internettet. De er ofte relativt dyre, fordi oplagene er små og interessen stor. Af begivenheder som har ført til udsendelse af officielle medaljer kan nævnes EM 1992 og restaureringen af Fregatten Jylland.
Vær opmærksom på, at et firma ved navn Panimex også sælger en del medaljer i Danmark. Det drejer sig fx om medaljer i anledning af royale begivenheder, åbningen af Storebælts- eller Øresundsbroen osv. Selv om disse medaljer ser helt igennem danske ud, så er de altså præget i udlandet. Det betyder, at de er uofficielle, og at deres salgsværdi som regel er markant lavere end købsværdien. Det skal dog understreges, at der ikke er noget i vejen med at samle sådanne medaljer. De kan være både spændende og flotte.
Et godt sted at søge mere viden om mønter og medaljer er i din lokale møntklub. Her kan du også finde erfarne samlere, som gerne vil hjælpe dig til at få skaffet de mønter eller medaljer, du leder efter – og som måske kender nogle fif, så du også kan finde dem til rimelige priser. Se en liste over alle Danmarks møntklubber på Dansk Møntforums hjemmeside: http://www.montforum.dk.
Har du spørgsmål til dette afsnit, er du meget velkommen til at kontakte mig på serano1976@gmail.com.
Danske erindringsmønter præges på Den Kongelige Mønt, og her kan man også købe de nyere udgivelser over internettet. Alt hvad du skal bruge er et dankort. Det er fuldstændig sikkert at handle hos Den Kongelige Mønt, og selv om du både skal betale lidt mere for mønterne (prisen svarer til bankernes udsalgspris) og porto, så kan du til gengæld være sikker på, at Den Kongelige Mønt ikke generer dig med telefonopkald og tilbud med posten. Husk – når Mønthuset sælger en 100 kr erindringsmønt til pålydende værdi, så taber de penge for hver eneste solgte mønt. Når de sælger den så billigt til dig er det for at få fat i din adresse, så de kan kontakte dig med andre – og væsentlig dyrere – ”tilbud”.
Link til Den Kongelige Mønt: https://www.kgl-moent.dk/dkm/dk/specialdoc.nsf
Den Kongelige Mønt udsender elektroniske nyhedsbreve, før der sendes nye mønter på gaden. Hvis du har en emailadresse, kan du modtage disse nyhedsbreve, og du tilmelder dig her: https://www.kgl-moent.dk/C12571300036FD92/dlgEmail?OpenForm
Mange banker tilbyder også, at du kan bestille nye erindringsmønter hjem gennem dem. Her skal du blot vide på forhånd, hvad det er for en konkret mønt, du gerne vil bestille. Det er bedst at bestille 1-2 uger før mønten udkommer. Prisen du betaler i en bank svarer til Den Kongelige Mønts pris, men du slipper for portoen. Nogle små bankfilialer er ikke meget for at bestille mønter hjem. Kommer du ud for dette, så gå ind i enhver anden større bankfilial – du behøver normalt ikke at være kunde i banken for at kunne bestille en erindringsmønt.
Mønthandlere har som regel både nye og gamle jubilæumsmønter. Her betaler du naturligvis lidt mere end i banken, fordi mønthandleren har en forretning, som skal løbe rundt. Mønthandlere kan findes ved at slå op i telefonbogen, på http://www.krak.dk eller på internettet, fx i links-sektionen på hjemmesiden http://www.montforum.dk. Hvis du er til auktioner på nettet kan du også købe dem dér, fx på den danske http://www.qxl.dk.
Når det gælder de medaljer, som Mønthuset Danmark sælger, så er problematikken lidt anderledes. De fleste af disse medaljer er nemlig præget af et privat firma kun for Mønthuset, og det betyder, at du kun kan købe dem gennem Mønthuset. Du har dog ofte mulighed for at finde dem på brugtmarkedet, hvor de ofte sælges til markant lavere priser end hos Mønthuset. Prøv for eksempel på http://www.qxl.dk, den danske netauktion. Det er også muligt at finde disse medaljer ved at spørge hos forskellige mønthandlere. En medalje fra Mønthuset koster normalt over 600 kroner, men kan typisk købes på brugtmarkedet for omkring 100 kr.
Der udgives ret få officielle medaljer i Danmark (med ”officiel” menes, at de er præget på Den Kongelige Mønt på statens bestilling). For at finde dem skal du lede hos mønthandlere eller på internettet. De er ofte relativt dyre, fordi oplagene er små og interessen stor. Af begivenheder som har ført til udsendelse af officielle medaljer kan nævnes EM 1992 og restaureringen af Fregatten Jylland.
Vær opmærksom på, at et firma ved navn Panimex også sælger en del medaljer i Danmark. Det drejer sig fx om medaljer i anledning af royale begivenheder, åbningen af Storebælts- eller Øresundsbroen osv. Selv om disse medaljer ser helt igennem danske ud, så er de altså præget i udlandet. Det betyder, at de er uofficielle, og at deres salgsværdi som regel er markant lavere end købsværdien. Det skal dog understreges, at der ikke er noget i vejen med at samle sådanne medaljer. De kan være både spændende og flotte.
Et godt sted at søge mere viden om mønter og medaljer er i din lokale møntklub. Her kan du også finde erfarne samlere, som gerne vil hjælpe dig til at få skaffet de mønter eller medaljer, du leder efter – og som måske kender nogle fif, så du også kan finde dem til rimelige priser. Se en liste over alle Danmarks møntklubber på Dansk Møntforums hjemmeside: http://www.montforum.dk.
Har du spørgsmål til dette afsnit, er du meget velkommen til at kontakte mig på serano1976@gmail.com.
Jeg er i knibe - hvad gør jeg?
I denne sektion kan du finde eksempler på de problemer, folk ind imellem oplever, når de handler hos Mønthuset Danmark. Du kan også finde svar på, hvordan du skal forholde dig i den enkelte situation. Svarene er tjekket med Forbrugerrådet og Datatilsynet i september 2008, så du kan være helt sikker på, at oplysningerne er korrekte.
1. Jeg har ringet eller emailet til Mønthuset og bedt om at få min adresse slettet hos dem, men nu har de kontaktet mig igen.
Løsning: I en artikel på eb.dk *) oplyser Mønthusets kommunikationsdirektør, at det kan tage ca. 3 uger at få slettet din adresse. Datatilsynet har oplyst mig om, at dette er en rimelig frist, men at der heller ikke er nogen grund til, at det skal vare længere. Derfor må du vente op til 3 uger efter din henvendelse. Hvis Mønthuset så kontakter dig igen efter de tre uger er næste skridt at sende dem et anbefalet brev, hvori du beder om at blive slettet og fortæller hvem du er. Gem kvitteringen for brevet og gem en kopi – dette er vigtigt! Herefter må du igen give firmaet en 3 ugers frist. Såfremt de stadig kontakter dig herefter, skal du kontakte Forbrugerombudsmanden på telefon 32 66 90 00 – fordi så bryder Mønthuset loven. Du kan finde Mønthusets side med kontaktinformation her: http://www.monthuset.dk/wsp/shgdan/frontend.cgi?func=publish.show&func_id=6&table=PUBLISH
2. Jeg har bestilt en mønt hos Mønthuset, men har nu modtaget en helt anden mønt med posten.
Løsning: Dette er ikke ulovligt, men det er dårlig markedsføring (det kan naturligvis også være en fejl!). Returner mønten, så den slags ikke kan betale sig for firmaet. Se under punkt 3, hvordan du skal forholde dig.
3. Jeg har modtaget en pakke fra Mønthuset, som jeg aldrig har bestilt.
Løsning – hvis du ikke har åbnet pakken: Tag den uåbnede pakke med på posthuset og sig, at du ikke ønsker at modtage den, og at den skal tilbage til afsender. Det koster ikke noget.
Løsning – hvis du har åbnet pakken: Her er det mere kompliceret. For at pakken kan returneres skal indholdet være i en stand, så det uden problemer kan sælges igen. Det vil sige, at hvis mønten / medaljen har været forseglet og forseglingen er brudt, så kan du ikke returnere den. Varen må heller ikke have fået stød eller skader. Såfremt dette er i orden, kan du pakke tingene pænt sammen igen, lukke brevet / pakken omhyggeligt og tage den med på posthuset. Vær grundig med indpakningen – husk, at hvis indholdet tager skade, hænger du på det. På posthuset returnerer du pakken til Mønthuset. Du skal sende pakken / brevet anbefalet (eller som værdipakke ved meget dyre ting). Jeg har flere gange hørt, at breve som er blevet returneret med almindelig post på mystisk vis aldrig er nået frem til Mønthuset – og så hænger du på regningen.
4. Jeg har fortrudt mit køb hos Mønthuset.
Løsning: Uanset om du har købt en mønt gennem de husstandsomdelte reklamer eller på internettet har du 14 dages returret. Hvis du ønsker at returnere en vare, skal du følge vejledningen under punkt 3. Pas på ikke at få pakket varen alt for grundigt ud!
Note til afsnittet:
*) ”Mere salgsgas fra møntfirma”, eb.dk 14. april 2008
1. Jeg har ringet eller emailet til Mønthuset og bedt om at få min adresse slettet hos dem, men nu har de kontaktet mig igen.
Løsning: I en artikel på eb.dk *) oplyser Mønthusets kommunikationsdirektør, at det kan tage ca. 3 uger at få slettet din adresse. Datatilsynet har oplyst mig om, at dette er en rimelig frist, men at der heller ikke er nogen grund til, at det skal vare længere. Derfor må du vente op til 3 uger efter din henvendelse. Hvis Mønthuset så kontakter dig igen efter de tre uger er næste skridt at sende dem et anbefalet brev, hvori du beder om at blive slettet og fortæller hvem du er. Gem kvitteringen for brevet og gem en kopi – dette er vigtigt! Herefter må du igen give firmaet en 3 ugers frist. Såfremt de stadig kontakter dig herefter, skal du kontakte Forbrugerombudsmanden på telefon 32 66 90 00 – fordi så bryder Mønthuset loven. Du kan finde Mønthusets side med kontaktinformation her: http://www.monthuset.dk/wsp/shgdan/frontend.cgi?func=publish.show&func_id=6&table=PUBLISH
2. Jeg har bestilt en mønt hos Mønthuset, men har nu modtaget en helt anden mønt med posten.
Løsning: Dette er ikke ulovligt, men det er dårlig markedsføring (det kan naturligvis også være en fejl!). Returner mønten, så den slags ikke kan betale sig for firmaet. Se under punkt 3, hvordan du skal forholde dig.
3. Jeg har modtaget en pakke fra Mønthuset, som jeg aldrig har bestilt.
Løsning – hvis du ikke har åbnet pakken: Tag den uåbnede pakke med på posthuset og sig, at du ikke ønsker at modtage den, og at den skal tilbage til afsender. Det koster ikke noget.
Løsning – hvis du har åbnet pakken: Her er det mere kompliceret. For at pakken kan returneres skal indholdet være i en stand, så det uden problemer kan sælges igen. Det vil sige, at hvis mønten / medaljen har været forseglet og forseglingen er brudt, så kan du ikke returnere den. Varen må heller ikke have fået stød eller skader. Såfremt dette er i orden, kan du pakke tingene pænt sammen igen, lukke brevet / pakken omhyggeligt og tage den med på posthuset. Vær grundig med indpakningen – husk, at hvis indholdet tager skade, hænger du på det. På posthuset returnerer du pakken til Mønthuset. Du skal sende pakken / brevet anbefalet (eller som værdipakke ved meget dyre ting). Jeg har flere gange hørt, at breve som er blevet returneret med almindelig post på mystisk vis aldrig er nået frem til Mønthuset – og så hænger du på regningen.
4. Jeg har fortrudt mit køb hos Mønthuset.
Løsning: Uanset om du har købt en mønt gennem de husstandsomdelte reklamer eller på internettet har du 14 dages returret. Hvis du ønsker at returnere en vare, skal du følge vejledningen under punkt 3. Pas på ikke at få pakket varen alt for grundigt ud!
Note til afsnittet:
*) ”Mere salgsgas fra møntfirma”, eb.dk 14. april 2008
Problem 1: markedsføringen
Mønthuset Danmark bruger en meget aggressiv markedsføring. Dét er ikke i sig selv ulovligt, men det kan være meget irriterende. Og nogle gange balancerer beskrivelserne af mønterne på en knivsæg mellem vejledende og vildledende – dette vil jeg dokumentere senere i dette afsnit.
Jeg vil desuden – uden at kunne dokumentere det – tillade mig at antage, at Mønthuset går efter en målgruppe, som ikke er egentlige møntsamlere, og som ikke ved så meget om møntsamling generelt. Her er et par begrundelser:
- I reklamer rettet mod erfarne møntsamlere samt hos mønthandlere er det meget sjældent at støde på den formulering, at en mønt / medalje er lavet i ”ægte” sølv eller ”ægte” guld, men Mønthuset bruger ordet flittigt. Ordet ”ægte” er et simpelt salgstrick, for det giver ingen mening at bruge det – med mindre kunden altså er bange for at blive snydt! Sølv er sølv og guld er guld – længere er dén ikke. Derimod giver det mening at oplyse, om mønten / medaljen er lavet af rent sølv eller guld. Dette betyder nemlig noget for værdien. Denne oplysning giver Mønthuset imidlertid kun sjældent.
- Mønthuset oplyser ikke kvaliteten på langt hovedparten af de mønter, de sælger – det vil sige, de bruger ikke de kvalitetsbetegnelser, som møntsamlere normalt bruger. Billederne på hjemmesiden og i det husstandsomdelte materiale viser eksemplarer af mønter, som er i absolut topkvalitet. Når det gælder ældre cirkulationsmønter som fx guld-tikroner er det bare sjældent den kvalitet, man faktisk får. Disse gamle mønter er relativt sjældne i topkvalitet, og Mønthuset vil umuligt kunne skaffe så mange eksemplarer, at det giver nogen mening. Det kan man konstatere ved fx at gå ind på qxl.dk og se de mønter, købt hos Mønthuset, som folk udbyder til salg. Her er kvaliteten snarere ”almindelig cirkuleret” (omkring kvalitet 1+). Medaljer og erindringsmønter derimod leveres som regel i topkvalitet.
Hvorfor skriver Mønthuset ikke kvaliteten på mønterne, så også erfarne samlere får en reel opfattelse af, hvad de køber? Er man bange for, at så præcise oplysninger vil skræmme kunder væk, fordi de er for ”tekniske”? Eller er det fordi, at kvalitetsoplysninger giver folk mulighed for at slå mønternes værdi efter i et katalog? Hvorfor skriver Mønthuset ikke tydeligt, at hvis man fx bestiller et eksemplar af en gammel dansk guldmønt, så får man et pænt, men let cirkuleret eksemplar? Hvorfor vise et billede af en perfekt ucirkuleret mønt, hvis det ikke er det man sælger? Mønters reelle værdi afhænger i meget høj grad af mængden af slid, og det ved Mønthuset godt, hvis det er et seriøst firma.
Fordelen ved at henvende sig til en kundegruppe, som ikke har nogen særlig erfaring med møntsamling er, at denne gruppe ikke er så kritisk mht prisen på varerne. En sådan kunde er mere tilbøjelig til at lade sig forføre af ”den gode historie” omkring produktet – et efterhånden gammelt trick i reklamebranchen. Men: hvis et seriøst firma ønsker at sælge mønter til folk, som ikke er vant til at samle på mønter – er det så ikke rimeligt at forvente, at firmaet gør ekstra meget ud af at give reel og saglig information om mønten, dens tilstand og værdi? Og gør Mønthuset det? Døm selv.
I april 2008 modtog jeg en husstandsomdelt reklame fra Mønthuset, hvor man kunne købe den nye 10 krone til minde om Siriuspatruljen, udgivet i anledning af Polaråret. Prisen var – som sædvanlig – kun 10 kroner. I beskrivelsen af varen skriver Mønthuset – og jeg citerer:
”Den Kongelige Mønt har nu udstedt den første erindringsmønt til ære for Siriuspatruljen i forbindelse med de internationale polarår. Mønten sælges kun i 40.000 ucirkulerede eksemplarer” *).
Det helt åbenlyse problem ved ovenstående formulering er, at det som ukyndig samler er let at komme til at tro, at der kun er 40.000 af disse mønter at få. Dette er helt forkert – faktisk plejer Den Kongelige Mønt at udsende mindst 1 million eksemplarer af den slags erindringsmønter. Hvad Mønthuset mener er, at de har 40.000 at sælge af – men er det klar og tydelig information? Tilmed supplerer Mønthuset sin beskrivelse med, at ”… vi forventer at efterspørgslen klart kommer til at overstige udbuddet” *). Beskrivelsen i denne brochure er måske ikke misvisende i juridisk forstand, men den er efter min mening meget, meget let at misforstå. Døm selv.
Til sidst i ovennævnte reklame skriver Mønthuset: ”Denne mønt kan kun stige i værdi, aldrig falde. Traditionelt stiger værdien af ucirkulerede mønter væsentligt” *). Her har vi endnu engang information, som ikke er decideret misvisende, men som heller ikke er helt korrekt. Det er faktisk ikke rigtigt, at en 10-krone kun kan stige i værdi. Vi har inflation i samfundet, som betyder generelle prisstigninger på 2-4% om året, og det betyder jo reelt, at købekraften i en 10’er falder med 2-4% om året. Hvad angår værdistigningen af ucirkulerede mønter, så er det rigtigt nok hvad angår gamle mønter, som stammer fra en tid, hvor der ikke var så mange møntsamlere. Men i nutiden er der mange samlere, og mange helt nye mønter lægges til side – og da især erindrings-mønter, som jo egentlig er lavet til at blive lagt til side. Derfor må næsten alle moderne mønter, udgivet efter 1960, betegnes som fuldstændig almindelige i ucirkuleret kvalitet. Og det gælder især erindringsmønter. Det er muligt, at du skal betale fx 25 kroner for en Sirius-tier hos en mønthandler, men hvis du kommer for at sælge den, kan du roligt regne med, at du kun får en tier for den. Også om ti år. Husk – der er lavet over en million. **)
”Ægte” er som nævnt et favoritord i Mønthusets markedsføring. Et andet favoritord er ”unik”. Blandt møntsamlere betyder unik, at en mønt er helt enestående og kun kendt i ét eneste eksemplar. Mønthuset bruger ordet i en anden betydning, som mere betyder noget i retning af ”noget særligt”. Men unik betyder altså ”enestående”, hvis man slår det op. Man har også kunnet iagttage formuleringen ”unik mulighed for at købe” hos Mønthuset – en formulering, der ofte bruges i reklame i det hele taget. Men husk lige – det eneste tidspunkt, hvor du reelt har en unik mulighed for at købe en mønt, er, hvis den rent faktisk er unik. Ellers dukker den op igen et andet sted med tiden. Der kan læses mangt og meget om Mønthusets sprogbrug – se ***).
En anden ting i Mønthusets markedsføring, som man kan undre sig over, er at man skal ansøge om at få lov til at købe visse af de mønter, som sælges gennem husstandsomdelte reklamer. Ideen er naturligvis at få dig som kunde til at føle, at det er noget helt særligt, du får lov at købe. Ser man rent praktisk på det, er ansøgningen imidlertid helt overflødig. Når der er et begrænset antal mønter, så gælder først-til-mølle-princippet, og det gør det naturligvis også hos Mønthuset, ansøgning eller ej.
En vigtig ting at vide er, at Mønthuset Danmark ikke er det samme som Den Kongelige Mønt eller Danmarks Nationalbank. Mønthuset Danmark er en mønthandel som enhver anden. I 2005 måtte Nationalbanken indskærpe over for Mønthuset, at deres markedsføring skulle ændres, så folk ikke troede, at Mønthuset var det samme som Nationalbanken ****). Interessant nok er præcis det samme sket for Mønthusets svenske søsterselskab, Myntverket Moneta. I forbindelse med sagen fra 2005 udtalte Kasper Blinkenberg, Mønthusets danske chef, at det ”kom helt bag på” ham, at folk havde svært ved at kende forskel. Som han sagde: ”… vi syntes, at vi havde en vigtig information, som alle skulle have” ****). Ud over kritikken fra Nationalbanken har den danske forbruger-ombudsmand også kigget på Mønthuset i 2005 efter adskillige henvendelser fra folk, som følte sig vildledt på den ene eller den anden måde.
Hvis man skal konkludere på ovenstående, så skal man med andre ord nærlæse tilbud og reklamer fra Mønthuset meget, meget grundigt. Er du uerfaren møntsamler anbefaler jeg at søge kyndig vejledning, før du køber dyre mønter og medaljer hos dem. Spørg en mønthandler eller i din lokale møntklub. Og husk: har du én gang sendt dit navn og adresse til Mønthuset Danmark, så kan du være helt sikker på at høre fra dem igen. Og igen.
Dokumentation og noter for dette afsnit:
*) Reklamen er husstandsomdelt i april 2008. Jeg har den som pdf-fil, såfremt nogen er interesseret. Samtidig søger jeg andre eksempler på husstandsomdelte reklamer eller øvrige skriftlige henvendelser fra Mønthuset. Kontakt mig venligst på serano1976@gmail.com, hvis du ligger inde med den slags materiale.
**) Også i pressen har man kunnet læse om værdien af de mønter, man køber hos Mønthuset. Se fx følgende:
”Afsløring: Plat: Salgsgas fra møntfirma”, Ekstrabladet 21/7-2007
”Fræk markedsføring af mønter”. Jyllandsposten 20/10-2005
”Dagens tilbud: billig mønt for 495 kr”. Jyllandsposten 10/2-2005
”Tvivlsomme mønter til godtroende danskere”. Jyllandsposten 10/2-2005
***) En munter og helt igennem sarkastisk tilgang til Mønthusets sprogbrug finder man på numismatikeren Morten Eske Mortensens hjemmeside: http://numisbooks.dk/info/unikummestdel16.htm - men også i pressen kan man læse om det:
”Hvorfor f…. skal man ansøge om at få en mønt?!” Xtra 14/2-2006
”Fræk markedsføring af mønter”. Jyllandsposten 20/10-2005
****) ”Fræk markedsføring af mønter”. Jyllandsposten 20/10-2005
Jeg vil desuden – uden at kunne dokumentere det – tillade mig at antage, at Mønthuset går efter en målgruppe, som ikke er egentlige møntsamlere, og som ikke ved så meget om møntsamling generelt. Her er et par begrundelser:
- I reklamer rettet mod erfarne møntsamlere samt hos mønthandlere er det meget sjældent at støde på den formulering, at en mønt / medalje er lavet i ”ægte” sølv eller ”ægte” guld, men Mønthuset bruger ordet flittigt. Ordet ”ægte” er et simpelt salgstrick, for det giver ingen mening at bruge det – med mindre kunden altså er bange for at blive snydt! Sølv er sølv og guld er guld – længere er dén ikke. Derimod giver det mening at oplyse, om mønten / medaljen er lavet af rent sølv eller guld. Dette betyder nemlig noget for værdien. Denne oplysning giver Mønthuset imidlertid kun sjældent.
- Mønthuset oplyser ikke kvaliteten på langt hovedparten af de mønter, de sælger – det vil sige, de bruger ikke de kvalitetsbetegnelser, som møntsamlere normalt bruger. Billederne på hjemmesiden og i det husstandsomdelte materiale viser eksemplarer af mønter, som er i absolut topkvalitet. Når det gælder ældre cirkulationsmønter som fx guld-tikroner er det bare sjældent den kvalitet, man faktisk får. Disse gamle mønter er relativt sjældne i topkvalitet, og Mønthuset vil umuligt kunne skaffe så mange eksemplarer, at det giver nogen mening. Det kan man konstatere ved fx at gå ind på qxl.dk og se de mønter, købt hos Mønthuset, som folk udbyder til salg. Her er kvaliteten snarere ”almindelig cirkuleret” (omkring kvalitet 1+). Medaljer og erindringsmønter derimod leveres som regel i topkvalitet.
Hvorfor skriver Mønthuset ikke kvaliteten på mønterne, så også erfarne samlere får en reel opfattelse af, hvad de køber? Er man bange for, at så præcise oplysninger vil skræmme kunder væk, fordi de er for ”tekniske”? Eller er det fordi, at kvalitetsoplysninger giver folk mulighed for at slå mønternes værdi efter i et katalog? Hvorfor skriver Mønthuset ikke tydeligt, at hvis man fx bestiller et eksemplar af en gammel dansk guldmønt, så får man et pænt, men let cirkuleret eksemplar? Hvorfor vise et billede af en perfekt ucirkuleret mønt, hvis det ikke er det man sælger? Mønters reelle værdi afhænger i meget høj grad af mængden af slid, og det ved Mønthuset godt, hvis det er et seriøst firma.
Fordelen ved at henvende sig til en kundegruppe, som ikke har nogen særlig erfaring med møntsamling er, at denne gruppe ikke er så kritisk mht prisen på varerne. En sådan kunde er mere tilbøjelig til at lade sig forføre af ”den gode historie” omkring produktet – et efterhånden gammelt trick i reklamebranchen. Men: hvis et seriøst firma ønsker at sælge mønter til folk, som ikke er vant til at samle på mønter – er det så ikke rimeligt at forvente, at firmaet gør ekstra meget ud af at give reel og saglig information om mønten, dens tilstand og værdi? Og gør Mønthuset det? Døm selv.
I april 2008 modtog jeg en husstandsomdelt reklame fra Mønthuset, hvor man kunne købe den nye 10 krone til minde om Siriuspatruljen, udgivet i anledning af Polaråret. Prisen var – som sædvanlig – kun 10 kroner. I beskrivelsen af varen skriver Mønthuset – og jeg citerer:
”Den Kongelige Mønt har nu udstedt den første erindringsmønt til ære for Siriuspatruljen i forbindelse med de internationale polarår. Mønten sælges kun i 40.000 ucirkulerede eksemplarer” *).
Det helt åbenlyse problem ved ovenstående formulering er, at det som ukyndig samler er let at komme til at tro, at der kun er 40.000 af disse mønter at få. Dette er helt forkert – faktisk plejer Den Kongelige Mønt at udsende mindst 1 million eksemplarer af den slags erindringsmønter. Hvad Mønthuset mener er, at de har 40.000 at sælge af – men er det klar og tydelig information? Tilmed supplerer Mønthuset sin beskrivelse med, at ”… vi forventer at efterspørgslen klart kommer til at overstige udbuddet” *). Beskrivelsen i denne brochure er måske ikke misvisende i juridisk forstand, men den er efter min mening meget, meget let at misforstå. Døm selv.
Til sidst i ovennævnte reklame skriver Mønthuset: ”Denne mønt kan kun stige i værdi, aldrig falde. Traditionelt stiger værdien af ucirkulerede mønter væsentligt” *). Her har vi endnu engang information, som ikke er decideret misvisende, men som heller ikke er helt korrekt. Det er faktisk ikke rigtigt, at en 10-krone kun kan stige i værdi. Vi har inflation i samfundet, som betyder generelle prisstigninger på 2-4% om året, og det betyder jo reelt, at købekraften i en 10’er falder med 2-4% om året. Hvad angår værdistigningen af ucirkulerede mønter, så er det rigtigt nok hvad angår gamle mønter, som stammer fra en tid, hvor der ikke var så mange møntsamlere. Men i nutiden er der mange samlere, og mange helt nye mønter lægges til side – og da især erindrings-mønter, som jo egentlig er lavet til at blive lagt til side. Derfor må næsten alle moderne mønter, udgivet efter 1960, betegnes som fuldstændig almindelige i ucirkuleret kvalitet. Og det gælder især erindringsmønter. Det er muligt, at du skal betale fx 25 kroner for en Sirius-tier hos en mønthandler, men hvis du kommer for at sælge den, kan du roligt regne med, at du kun får en tier for den. Også om ti år. Husk – der er lavet over en million. **)
”Ægte” er som nævnt et favoritord i Mønthusets markedsføring. Et andet favoritord er ”unik”. Blandt møntsamlere betyder unik, at en mønt er helt enestående og kun kendt i ét eneste eksemplar. Mønthuset bruger ordet i en anden betydning, som mere betyder noget i retning af ”noget særligt”. Men unik betyder altså ”enestående”, hvis man slår det op. Man har også kunnet iagttage formuleringen ”unik mulighed for at købe” hos Mønthuset – en formulering, der ofte bruges i reklame i det hele taget. Men husk lige – det eneste tidspunkt, hvor du reelt har en unik mulighed for at købe en mønt, er, hvis den rent faktisk er unik. Ellers dukker den op igen et andet sted med tiden. Der kan læses mangt og meget om Mønthusets sprogbrug – se ***).
En anden ting i Mønthusets markedsføring, som man kan undre sig over, er at man skal ansøge om at få lov til at købe visse af de mønter, som sælges gennem husstandsomdelte reklamer. Ideen er naturligvis at få dig som kunde til at føle, at det er noget helt særligt, du får lov at købe. Ser man rent praktisk på det, er ansøgningen imidlertid helt overflødig. Når der er et begrænset antal mønter, så gælder først-til-mølle-princippet, og det gør det naturligvis også hos Mønthuset, ansøgning eller ej.
En vigtig ting at vide er, at Mønthuset Danmark ikke er det samme som Den Kongelige Mønt eller Danmarks Nationalbank. Mønthuset Danmark er en mønthandel som enhver anden. I 2005 måtte Nationalbanken indskærpe over for Mønthuset, at deres markedsføring skulle ændres, så folk ikke troede, at Mønthuset var det samme som Nationalbanken ****). Interessant nok er præcis det samme sket for Mønthusets svenske søsterselskab, Myntverket Moneta. I forbindelse med sagen fra 2005 udtalte Kasper Blinkenberg, Mønthusets danske chef, at det ”kom helt bag på” ham, at folk havde svært ved at kende forskel. Som han sagde: ”… vi syntes, at vi havde en vigtig information, som alle skulle have” ****). Ud over kritikken fra Nationalbanken har den danske forbruger-ombudsmand også kigget på Mønthuset i 2005 efter adskillige henvendelser fra folk, som følte sig vildledt på den ene eller den anden måde.
Hvis man skal konkludere på ovenstående, så skal man med andre ord nærlæse tilbud og reklamer fra Mønthuset meget, meget grundigt. Er du uerfaren møntsamler anbefaler jeg at søge kyndig vejledning, før du køber dyre mønter og medaljer hos dem. Spørg en mønthandler eller i din lokale møntklub. Og husk: har du én gang sendt dit navn og adresse til Mønthuset Danmark, så kan du være helt sikker på at høre fra dem igen. Og igen.
Dokumentation og noter for dette afsnit:
*) Reklamen er husstandsomdelt i april 2008. Jeg har den som pdf-fil, såfremt nogen er interesseret. Samtidig søger jeg andre eksempler på husstandsomdelte reklamer eller øvrige skriftlige henvendelser fra Mønthuset. Kontakt mig venligst på serano1976@gmail.com, hvis du ligger inde med den slags materiale.
**) Også i pressen har man kunnet læse om værdien af de mønter, man køber hos Mønthuset. Se fx følgende:
”Afsløring: Plat: Salgsgas fra møntfirma”, Ekstrabladet 21/7-2007
”Fræk markedsføring af mønter”. Jyllandsposten 20/10-2005
”Dagens tilbud: billig mønt for 495 kr”. Jyllandsposten 10/2-2005
”Tvivlsomme mønter til godtroende danskere”. Jyllandsposten 10/2-2005
***) En munter og helt igennem sarkastisk tilgang til Mønthusets sprogbrug finder man på numismatikeren Morten Eske Mortensens hjemmeside: http://numisbooks.dk/info/unikummestdel16.htm - men også i pressen kan man læse om det:
”Hvorfor f…. skal man ansøge om at få en mønt?!” Xtra 14/2-2006
”Fræk markedsføring af mønter”. Jyllandsposten 20/10-2005
****) ”Fræk markedsføring af mønter”. Jyllandsposten 20/10-2005
Problem 2: kundekartoteket og kundekontakten
Helt lovligt opbygger Mønthuset Danmark et kartotek over de personer, som handler hos dem. Når du bestiller en mønt gennem de husstandsomdelte tilbud eller på hjemmesiden står der med småt et sted, at du samtidig giver Mønthuset lov til at kontakte dig med nye tilbud i fremtiden – eller også gives du diskret muligheden for at sætte et kryds ved ”nej tak” til fremtidige tilbud. Mønthuset kalder disse tilbud for deres Nyhedsservice.
Mønthuset Danmark kan derefter kontakte dig på 3 måder:
- Gennem de normale husstandsomdelte reklamer
- Gennem direct mail, altså tilbud sendt direkte til din adresse
- Gennem telefonisk kontakt til dig
På Mønthusets hjemmeside kan man den 3/9-08 læse følgende: ” Du kan til enhver tid give os besked hvis du ikke længere ønsker at benytte vores nyhedsservice med informationer om kommende nye samlemønter og andre møntinformationer, eller hvis du ikke længere ønsker at være kunde hos Mønthuset Danmark. Du skal blot give besked herom ved at kontakte vores kundeservice via e-mail kunde@monthusetdanmark.dk eller telefon 77 30 20 10” *)
Det er altså – angiveligt – meget enkelt at slippe for flere henvendelser fra Mønthuset, hvis man ikke ønsker dem. Problemet er bare, at i praksis er det ikke altid så nemt. I en blog på internettet **) kan man læse, hvordan en kunde hos Mønthuset sidst på året 2006 henvender sig telefonisk til Mønthuset for at blive slettet fra deres kunderegister. Men efter henvendelsen modtager kvinden både en pakke og et brev fra Mønthuset, og i februar 2007 bliver hun igen ringet op. Hvordan det siden er gået fremgår ikke af bloggen, men en anden person kommenterer, at hun ligeledes har oplevet at blive kontaktet direkte af Mønthuset efter at have bedt dem slette sig fra medlemkartoteket. Lignende historier kan også læses andre steder på nettet ***).
I en artikel på eb.dk den 14/4-2008 ****) opsøger Ekstrabladet Håkan Forsgård, som er kommunikationsdirektør for Mønthuset Danmark. Anledningen er de husstandsomdelte tilbud på billige samlermønter, som Mønthuset udsender. Han udtaler blandt andet: ”[…] jeg vil ikke lægge skjul på, at det også handler om at registrere nye potentielle kunder, som vi kan sende nye tilbud til”. Han nævner desuden, at ”[…] man kan altså altid melde vores tilbud fra, og så får man ikke flere breve efter tre uger”. Hertil spørger jeg: hvorfor 3 uger? Det handler jo bare om at slette et sæt personoplysninger på en computer.
Mønthusets strategi er i al sin enkelthed super effektiv: husstandsomdelte breve hvor man kan købe en 10’er til en 10’er, en 20’er til en 20’er osv sikrer, at en hel masse mennesker reagerer. Dette taber Mønthuset naturligvis på, da de selv betaler portoen på de købte varer (og udgifterne til reklamerne), men til gengæld får de så registreret tusindvis af mennesker, de kan sende andre tilbud til. Og disse mennesker skal helst købe mere – ellers løber forretningen ikke rundt.
Der er desuden forlydender om, at Mønthuset uopfordret sender møntpakker med et indbetalingskort ud til folk, som er registreret hos dem (obs: dette kan også forekomme, hvis nogen for at drille bestiller tingene i andre folks navn) *****). Jeg er stødt på sådanne beretninger på nettet, og jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du har oplevet det på egen krop. Denne praksis er nemlig klart ulovlig. Kontakt mig venligst på serano1976@gmail.com.
Ydermere har der været eksempler på, at folk har bestilt mønter hos Mønthuset, som ikke kunne leveres, men at disse mennesker så i stedet helt uopfordret har modtaget en helt anden mønt – med regning. Mønthusets kommentar: ”[Når] folk har modtaget mønter, de ikke har bestilt, bunder det ofte i, at kunderne ikke har sat sig ind i, hvad de egentlig har skrevet under under på […] ******). Kommentaren taler vist for sig selv.
Dokumentation og noter for dette afsnit:
*) http://www.monthuset.dk/wsp/shgdan/frontend.cgi?func=publish.view&func_id=45&table=CONTENT&template=artikkel (3/9-08)
**) http://mrsbaloui.blogs.com/mrsbaloui/2006/11/hvor_klager_man.html (19/8-08 - jeg har denne blog som fil, hvis indlæggene skulle blive slettet)
***) http://groups.google.com/group/dk.forbruger/browse_thread/thread/5ee7e9f2929b1fb1 (19/8-08 - jeg har denne diskussion som fil, hvis indlæggene skulle blive slettet)
****) ”Mere salgsgas fra møntfirma”, eb.dk 14. april 2008
*****) http://mrsbaloui.blogs.com/mrsbaloui/2006/11/hvor_klager_man.html; ”Tvivlsomme mønter til godtroende danskere”, Jyllandsposten 10/2-05
******) ”Møntsamler trues med inkasso af virksomhed”, Fredericia Dagblad 16/10-06
Mønthuset Danmark kan derefter kontakte dig på 3 måder:
- Gennem de normale husstandsomdelte reklamer
- Gennem direct mail, altså tilbud sendt direkte til din adresse
- Gennem telefonisk kontakt til dig
På Mønthusets hjemmeside kan man den 3/9-08 læse følgende: ” Du kan til enhver tid give os besked hvis du ikke længere ønsker at benytte vores nyhedsservice med informationer om kommende nye samlemønter og andre møntinformationer, eller hvis du ikke længere ønsker at være kunde hos Mønthuset Danmark. Du skal blot give besked herom ved at kontakte vores kundeservice via e-mail kunde@monthusetdanmark.dk eller telefon 77 30 20 10” *)
Det er altså – angiveligt – meget enkelt at slippe for flere henvendelser fra Mønthuset, hvis man ikke ønsker dem. Problemet er bare, at i praksis er det ikke altid så nemt. I en blog på internettet **) kan man læse, hvordan en kunde hos Mønthuset sidst på året 2006 henvender sig telefonisk til Mønthuset for at blive slettet fra deres kunderegister. Men efter henvendelsen modtager kvinden både en pakke og et brev fra Mønthuset, og i februar 2007 bliver hun igen ringet op. Hvordan det siden er gået fremgår ikke af bloggen, men en anden person kommenterer, at hun ligeledes har oplevet at blive kontaktet direkte af Mønthuset efter at have bedt dem slette sig fra medlemkartoteket. Lignende historier kan også læses andre steder på nettet ***).
I en artikel på eb.dk den 14/4-2008 ****) opsøger Ekstrabladet Håkan Forsgård, som er kommunikationsdirektør for Mønthuset Danmark. Anledningen er de husstandsomdelte tilbud på billige samlermønter, som Mønthuset udsender. Han udtaler blandt andet: ”[…] jeg vil ikke lægge skjul på, at det også handler om at registrere nye potentielle kunder, som vi kan sende nye tilbud til”. Han nævner desuden, at ”[…] man kan altså altid melde vores tilbud fra, og så får man ikke flere breve efter tre uger”. Hertil spørger jeg: hvorfor 3 uger? Det handler jo bare om at slette et sæt personoplysninger på en computer.
Mønthusets strategi er i al sin enkelthed super effektiv: husstandsomdelte breve hvor man kan købe en 10’er til en 10’er, en 20’er til en 20’er osv sikrer, at en hel masse mennesker reagerer. Dette taber Mønthuset naturligvis på, da de selv betaler portoen på de købte varer (og udgifterne til reklamerne), men til gengæld får de så registreret tusindvis af mennesker, de kan sende andre tilbud til. Og disse mennesker skal helst købe mere – ellers løber forretningen ikke rundt.
Der er desuden forlydender om, at Mønthuset uopfordret sender møntpakker med et indbetalingskort ud til folk, som er registreret hos dem (obs: dette kan også forekomme, hvis nogen for at drille bestiller tingene i andre folks navn) *****). Jeg er stødt på sådanne beretninger på nettet, og jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du har oplevet det på egen krop. Denne praksis er nemlig klart ulovlig. Kontakt mig venligst på serano1976@gmail.com.
Ydermere har der været eksempler på, at folk har bestilt mønter hos Mønthuset, som ikke kunne leveres, men at disse mennesker så i stedet helt uopfordret har modtaget en helt anden mønt – med regning. Mønthusets kommentar: ”[Når] folk har modtaget mønter, de ikke har bestilt, bunder det ofte i, at kunderne ikke har sat sig ind i, hvad de egentlig har skrevet under under på […] ******). Kommentaren taler vist for sig selv.
Dokumentation og noter for dette afsnit:
*) http://www.monthuset.dk/wsp/shgdan/frontend.cgi?func=publish.view&func_id=45&table=CONTENT&template=artikkel (3/9-08)
**) http://mrsbaloui.blogs.com/mrsbaloui/2006/11/hvor_klager_man.html (19/8-08 - jeg har denne blog som fil, hvis indlæggene skulle blive slettet)
***) http://groups.google.com/group/dk.forbruger/browse_thread/thread/5ee7e9f2929b1fb1 (19/8-08 - jeg har denne diskussion som fil, hvis indlæggene skulle blive slettet)
****) ”Mere salgsgas fra møntfirma”, eb.dk 14. april 2008
*****) http://mrsbaloui.blogs.com/mrsbaloui/2006/11/hvor_klager_man.html; ”Tvivlsomme mønter til godtroende danskere”, Jyllandsposten 10/2-05
******) ”Møntsamler trues med inkasso af virksomhed”, Fredericia Dagblad 16/10-06
Abonner på:
Indlæg (Atom)
